Milepæl i stort fjordsti-projekt

Foto: Skive kommune.
dato

En gruppe frivillige har i 8 år arbejdet på at realisere en vision om sammenhængende fjordstier langs Skive Kommunes kyster.

Nu kan den første vigtige milepæl sættes i jorden for det store projekt, da der er aftaler på plads med alle de private jordejere, som skal lægge jord til fjordsti-ruterne mellem Skive og Sundsøre.

Der er lavet aftaler for i alt 42 km fjordsti-ruter, herunder en rute, som følger stranden, og en rute, som går oppe i landskabet. Projektet er sendt til Kystdirektoratet, hvor der skal søges dispensation for alle anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der er en god kontakt med Kystdirektoratet, og man arbejder på at finde løsninger. Det er realistisk, at man kan indvie en del af ruten i foråret 2024.

Kilde: Skive kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook