Mandag den 23. november 2026 slår Kulturelt Samråd dørene op til årets store kulturbegivenhed i Skive Theater. Kulturprisfesten samler borgere, foreninger, kunstnere og kulturentusiaster til en inspirerende aften, hvor vi fejrer de mennesker og fællesskaber, der gør Skiveegnen til et levende og kreativt sted at bo.
Aftenen byder på uddeling af Skiveegnens Kulturpriser 2026, hvor vi hylder dem, der gennem engagement, initiativ og fællesskab har gjort en særlig indsats for kulturlivet på Skivegnen.
Fem priser på spil - ny pris i 2026
I år uddeles følgende priser:
- Årets Kulturlandsby
- Årets Kulturelle Fællesskabspris
- Årets Otto
- Ungeprisen
- Årets Kunstner
2026 er samtidig året, hvor Årets Kulturlandsby uddeles for første gang. Med prisen sætter fokus på de landsbyer og lokalsamfund, der gennem kultur, frivillighed og stærke fællesskaber skaber attraktive og inspirerende rammer i de mindre lokalsamfund på Skiveegnen.
Oplev kultur, fortællinger og lokale musikalske indslag
Kulturprisfesten er meget mere end en prisuddeling. Publikum kan se frem til en stemningsfuld aften med oplæsning af tekster af Jeppe Aakjær, lokale musikalske indslag og kulturelle oplevelser, der viser bredden og kvaliteten i det kulturliv, som blomstrer på Skiveegnen.
Aftenens program vil løbende blive opdateret, efterhånden som flere medvirkende offentliggøres.
Tid og sted: Skive Theater, Mandag den 23. november 2026
Kom og vær med til at hylde kulturen, fællesskabet og de mange mennesker, der hver dag er med til at skabe oplevelser, engagement og sammenhold på Skiveegnen.
Tak til vores sponsorer
Sparekassen Danmark, Psykologcentret Skive, Kaffemøllen, Potten Øl- og Vinstue samt Spar Midt Vest Fondene, Jebjerg.