I dag blev VM i middelalderkampsport skudt i gang på Spøttrup Borg, meddeler Skive Kommune via deres Facebook-side.
Arrangementet, der byder på actionfyldte kampe med kæmpere fra hele verden iført rustninger, løber frem til søndag og byder på middelalderlige oplevelser for hele familien.
Samtidig kan man opleve Bispens Marked, som byder på alt fra historisk håndværk og boder til et stort madmarked spækket med lækre smagsoplevelser. Begivenheden er en del af Skive700 og lover feststemning i autentiske omgivelser på borgen.
Kilde: Skive Kommune