Black Friday er lig med tilbud i lange baner, men i år er det også første åbningsdag for en ny butik i Søndercentret.
VildMedVin byder kunderne velkommen i en intim pop-up-butik lige overfor indgangen til Kvickly.
"Vi tager et udvalg af vores sortiment med i Søndercentret og vil byde kunderne på smagsprøver af de lækre drikkevarer," udtaler indehaver, Jesper Dahlgaard.
December er højtid for god mad og drikke med venner og familie.
Jesper fortæller, at VildMedVin rigtig gerne vil bidrage til at give kunderne en endnu bedre oplevelse med mad og vin ved at lave de rette kombinationer og guide kunderne på vej.
Udover vin byder butikken blandt andet på specialøl, rom, gin, Champagne og specialiteter fra eksempelvis Summerbird.
"Åbningsdagen er Black Friday, så den får selvfølgelig fuld gas med de gode tilbud," fortæller Jesper, der i samme ombæring udtaler, at han ser frem til at møde og snakke med de mange mennesker, der dagligt passerer igennem Søndercentret.
Butikken vil være åben torsdag til lørdag frem til nytår.