Drømmer I om en rummelig villa med naturskønne omgivelser og central beliggenhed? På Bøgevænget 44 i Skive finder I en familievenlig vinkelvilla med 183 kvadratmeter fordelt på ét plan, til salg hos Nybolig Skive. Her får I lyse fællesrum, multirum til kreative projekter og en solrig have tæt på skole, byliv og grønne omgivelser.
Adresse: Bøgevænget 44 7800 Skive
Pris: 1.695.000
Hele 183 kvadratmeter folder sig ud på blot ét plan på Bøgevænget 44 i Skive, som vi nu udbyder til salg til en heldig familie. I vil stortrives i den rummelige planløsning med et hav af muligheder, ligesom både tumlinger, teenagere og to voksne vil nyde den solrige have og de naturskønne omgivelser. Og prikken over i’et? Skole, byliv og butikker er blot en gåtur væk.
I kan se frem til en bolig, som byder på skønne fællesrum såvel som gode værelser og mulighed for kreativ udfoldelse. Fælleslivet udleves let i køkken-alrummet, som ligger i åben forbindelse med husets fine stue, og her får hele familien god gulvplads til leg og hygge. Er der brug for flere kvadratmeter at boltre sig på, byder boligen dog ligeledes på et decideret multirum, hvor kun fantasien sætter grænser! Det kan nemlig bruges lige efter behov til både legeafdeling, slyngelstue eller fitnessrum, ligesom der også er mulighed for at bruge rummet til liberalt erhverv. Til private stunder finder I tre regulære værelser, det største af dem kan opdeles i to, og så byder villaen endvidere på et toilet, et badeværelse fra 2012 samt et bryggers – belejligt med egen indgang.
Vinkelvillaen blev opført i 1967 og er løbende blevet opdateret. Den har plastvinduer og døre, og den fik bl.a. nye udvendige tagrender i 2017, og nyt tegltag i 2020, som beskytter jer godt mod vind og vejr. Boligen råder over en carport, et udhus og et isoleret hobbyrum, og så kan I se frem til idyl udendørs med en lukket vestvendt have samt to terrasser, hvoraf den ene er afskærmet og kan overdækkes med et solsejl. Kort sagt det perfekte udgangspunkt for skønne stunder i både støvregn og sol.
Boligen har gåafstand til velfungerende stisystemer, der i den ene retning fører jer direkte til både indkøb, skole og Skives midtby og i den anden til byens kulturcenter med biograf, badeland, sportshal og motionscenter. Gymnasie samt handels- og erhvervsskoler kan ligeledes nås til fods, og så er der kun få min. gang til Skive Ådal, hvor der er mulighed for fiskeri, kanosejlads mv. i Karup Å. Alt i alt et dejligt naturskønt og roligt område.
Boligens areal: 183m2
Værelser: 6
Grundareal: 798m2
Ejerudgift pr. måned: 1.705kr.
Klar til at tage et kig? Book en fremvisning her.