Centralt beliggende i Skive, lige overfor Krabbesholm Skov og nær havnemiljøet, finder du en renoveret villa fra 1959, der byder på moderne stil og en imponerende planløsning. Med 92 m² optimal udnyttelse af pladsen tilbyder dette hjem et lyst alrum, elegant køkken og nem have. Ejendomsmægleren Nybolig Skive står klar til at vise dig rundt.
Adresse: Bækkevej 14 Skive By 7800 Skive
Pris: 1.595.000
I Skive, lige overfor Krabbesholm Skov og få minutter fra havnemiljøet, venter en overskuelig villa på nye ejere. Den enlige, parret eller den mindre familie kan nemt se sig hjemme, for der er tænkt, valgt og færdiggjort – og det mærkes i hvert eneste rum.
Husets opførelsesår siger 1959, men lad jer ikke narre af dåbsattesten, for næsten alt blev fornyet i 2014, så udtrykket i dag læner sig markant mere mod moderne nybyggeri end klassisk parcelhus. Og resultatet? 92 yderst veludnyttede m2, hvor planløsning, materialer og lysindfald arbejder sammen i en skøn helhed.
Hjemmets hjerte er det lyse alrum, der åbner sig til kip og giver en fantastisk rumfornemmelse: Akustiklofterne sikrer ro, mens dagslyset får lov til at spille hovedrollen. Køkkenet er stilrent med mørke fronter og hertil kommer en hems med ekstra anvendelsesmuligheder. Et stort værelse med indbygget garderobeløsning og god plads til dobbeltsengen samt et pænt brusebadeværelse afrunder planløsningen.
Udenfor venter en nem have og flere terrasser, der inviterer til udeliv fra tidlig morgen til sen aften. Morgenkaffen kan nydes mod øst, mens den største terrasse folder sig generøst ud mod vest. Ydermere får I både et disponibelt rum til det praktiske og et stort hobbyrum til projekter, opbevaring eller drømme, der endnu ikke har fundet form. Beliggenheden binder en fin sløjfe om det hele. I får hjemme lige overfor Krabbesholm Skov, hvor det kuperede terræn med grønne stier, gamle træer og et rigt fugleliv danner ramme om gåture og hverdagsudflugter – måske endda årets sanketure.
Som nævnt har I ligeledes få minutter til det hyggelige havnemiljø, hvor I kan slentre langs vandet, nyde solen og kigge på de mange flotte sejl- og motorbåde, der ligger langs kajen. I skal heller ikke lede længe efter dagligdagens gøremål, for dagtilbud og skole ligger blot to km væk, ligesom centrums mange muligheder byder sig til endnu tættere på.
Boligens areal: 92m2
Værelser: 2
Grundareal: 329m2
Ejerudgift pr. måned: 1.160kr.
Er I interesserede? Få en personlig fremvisning her.