Til salg hos Nybolig Skive I/S: Indflytningsklar rødstensvilla

Foto: Nybolig Skive.
dato

På en fredelig blind vej kun fem minutter fra Skives bymidte udbyder Nybolig Skive nu en indflytningsklar rødstensvilla, der er perfekt for mindre familier, førstegangskøbere eller enlige med børn. Med 111 veldisponerede kvadratmeter, omfatter hjemmet åbent køkken-alrum, tre værelser og skønne udearealer med terrasse og drivhus, alt sammen i et roligt, familievenligt kvarter.

Adresse: Engvang 22 7800 Skive
Pris: 888.000

Se boligen her

På en dejlig, blind villavej blot fem minutter fra Skives bymidte udbyder vi nu et velholdt rødstensvilla, som danner den perfekte ramme om tilværelsen for den mindre familie, førstegangskøberen eller den enlige med børn. I får et indflytningsklart hjem på 111 veldisponerede kvm, hvor både bolig og udearealer fremstår yderst pæne og velpassede.

Allerede ved ankomsten fornemmes den gode stemning, og indenfor mødes I af en lys entré, der leder videre til hjemmets hjerterum: Køkken og stue, som ligger samlet i ét åbent opholdsmiljø, hvor familien kan være sammen på tværs af daglige gøremål. Det tidløse køkken byder på god skabs- og skuffeplads, og herfra kan samtalen flyde frit fra madlavningen over til spisebordet eller videre ind i sofaområdet. I stueplan finder I desuden et værelse og et bryggers.

Ovenpå fordeler et gangareal boligens øvrige rum, som tæller to gode værelser og et badeværelse. Når vejret tillader det, udvides boligens opholdsarealer ud i det fri. Bag huset breder en skøn, lukket og velplejet have sig med flot beplantning og velanlagte områder. Det dejlige terrassemiljø bliver hurtigt familiens samlingspunkt, og for dem med grønne fingre er der yderligere glæder i vente i drivhuset.

Skulle vejret vise sig fra sin mindre sommerlige side, kan I rykke ind i den store, lyse udestue, som giver jer mulighed for at nyde udsigten til haven i tørvejr og læ. Endelig råder ejendommen over en god garage til såvel bilen som værkstedet med fine muligheder for gør-det-selv-projekter eller hobbyarbejde. I flytter til et roligt og familievenligt kvarter, hvor hverdagens fornødenheder aldrig er langt væk.

Skives bymidte nås på blot fem minutter i cykelsadlen, og her finder I gode indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner, butikker og mere endnu. Trænger I luftforandring for en stund, ligger den flotte træbro ved Skive Fjord blot et par minutters gang fra adressen med gode muligheder for at gå eller løbe en tur i naturnære omgivelser. Velkommen til.

Boligens areal: 111m2
Værelser: 4
Grundareal: 722m2
Ejerudgift pr. måned: 1.587kr.

Er I klar til at opleve boligen? Bestil en personlig fremvisning her.

Nybolig Skive I/S

Albert Diges Vej 3, Skive

+45 97 52 52 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 16.30
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Efter aftale