Opdag denne exceptionelle arkitekttegnede villa på Birkebakken 31 i idylliske Vridsted, nu til salg hos EDC Skive. Med sine 153 m² byder boligen på moderne komfort, tre rummelige værelser og en enestående have på 5.624 m². Her forenes æstetik og funktionalitet med lavt energiforbrug, jordvarmeanlæg og udsøgte detaljer. En sjælden perle for familien, der søger ro og kvalitet.
Adresse: Birkebakken 31 Vridsted 7800 Skive
Pris: 2.995.000
Velkommen til Birkebakken 31 – en gennemført, arkitekttegnet villa på 153 m², beliggende helt ugeneret på en fantastisk grund på hele 5.624 m² i dejlige Vridsted.
Huset er opført i et moderne og stilrent udtryk med smukt tagpap, store vinduespartier og gennemtænkte linjer, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Her får du en bolig, der er lige så indbydende og komfortabel, som den er veldisponeret.
Boligen rummer et skønt køkken/alrum med masser af naturligt lysindfald, hvorfra der er udgang til en ny, overdækket terrasse – specialtegnet og opført så den harmonerer perfekt med husets arkitektur. Herfra har du udsigt til den store, ugenerede have, som med frugttræer, åbne græsarealer og en flot nyere anlagt indkørsel med belysning danner de perfekte rammer om livet både ude og inde.
Herudover byder huset også på tre gode værelser, heraf ét med walk-in-closet, to badeværelser, et rummeligt bryggers og i forlængelse af alrummet er her en hyggelig stue med pejs samt luft/luft-varmepumpe, som både kan køle og opvarme. Hele huset har genvex-anlæg og gulvvarme, og energiforbruget er ekstremt lavt – kun ca. 6.000 kwh årligt til både opvarmning og forbrugsstrøm. Dette skyldes bl.a. det effektive jordvarmeanlæg, hvor der er nedgravet hele 600 meter slanger – med fremtidssikring for øje. Huset har energimærke B. Her er separatkloakeret og kloakken er kontrolleret og gået efter i nyere tid.
På grunden ligger desuden et isoleret udhus med to adskilte sektioner – et meget pænt værksted og et ekstra rum med mange anvendelsesmuligheder. Begge rum har installeret solaventi-anlæg, som sikrer et godt indeklima året rundt. Dertil kommer en rummelig carport under husets tag og et ekstra lille udhus.
Ejendommen er trukket godt tilbage på grunden og placeret, så du hverken fornemmer vej eller naboer – men stadig har alt det praktiske i nærområdet: kun 500 meter til købmand, og både pasningsmuligheder og folkeskole inden for 1 km. Her får du fornemmelsen af at bo for dig selv – uden at være alene. En bolig med ro, plads og kvalitet på alle niveauer.
Boligens areal: 153m2
Værelser: 4
Grundareal: 5624m2
Ejerudgift pr. måned: 1.507kr.
Vil I tage et kig på boligen? Book en fremvisning direkte her.