Hvis du har et barn mellem 8 og 12 år, der elsker at tegne, så skal du måske sende dem ned på Skive Hovedbibliotek fredag her i efterårsferien, for at lære en masse nyt.
Med en lille smule øvelse bliver du bedre – sådan er det med det meste her i livet, og sådan er det også med tegning. Det er derfor en oplagt mulighed for at blive både bedre og klogere på klassisk tegning, når Skive bibliotek inviterer til tegneworkshop i klassisk tegning.
Til workshoppen fredag den 22. oktober mellem klokken. 09.00 til 12.00 på hovedbiblioteket i Skive får dit barn en introduktion i at tegne klassisk. Med forskellige tegneteknikker og øvelser skal børnene tegne, det de ser.
Alle kan være med og det kræver ingen særlig kunnen, så længe man er glad for at tegne. Det er kun for børn mellem otte og tolv år, og de undervises af Sigrid Maria Paños.
Det er gratis at være med, men det kræver en billet, som kan hentes via bibliotekets hjemmeside lige her.
Skal dit barn bruge en dag af sin ferie på at tegne, så er det nu, du skal ind og hente en billet.