Den 23. og 24. september afholdes Skivemødet 2021. Det er to dage med meningsudvekslinger og samtaler, som vil være interessant for alle der bor i Skive eller regionen.
Skivemødet 2021 foregår over to dage, hvor borgere kan komme forbi til meningsudvekslinger og samtaler. Det foregår på Strandtangen i Skive d. 23. og d. 24. september.
På deres hjemmeside skivemoedet.dk kan du læse mere om sikkerhed i forhold til COVID-19, muligheder for overnatning og transport, samt muligheden for at følge med i deres livestream, hvis du ikke kan tage til arrangementet.
Skivemødet er en del af projektet “Danmark i balance”, hvor målet er at Midt- og Vestjylland skal sættes mere på mediernes landkort og være med til at skabe opmærksomhed om alle de gode muligheder der er i disse dele af landet.
Der vil derfor blive snakket om alt fra nye initiativer indenfor erhverv, bæredygtighed, oplevelser og kultur.
Alle ideer er velkomne og håbet er at man kan få diskuteret de forskellige ideer igennem, så man til sidst kan stå tilbage med en masse gode ideer til at opnå disse mål.
Skivemødet startede for første gang tilbage i 2017. Her var der tæt på 100 virksomheder der gik sammen om at skabe dette initiativ og foreningen er kun blevet større sidenhen.