Er du en struktureret blæksprutte, der trives med mange bolde i luften og tæt kundekontakt?
Vil du have en central rolle i en dynamisk, international virksomhed, hvor tempoet er højt, og humøret er i top? Og har du lyst til at være bindeleddet mellem vores kunder og vores LEAN-baserede produktion? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i Skive!
Hos NordSign A/S leverer vi grafiske kampagner, storformat-produkter af højeste kvalitet. Vi søger en alsidig og struktureret ordrebehandler, der kan holde mange bolde i luften samtidig, og som trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Dine primære arbejdsopgaver:
Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af vores kundeservice- og ordreteam, hvor du blandt andet skal:
Besvare kundehenvendelser via telefon og e-mail, fra vores faste kundekreds.
Oprette og behandle ordrer i vores ERP-system (konfigurator) indlæse bestillinger fra PDF/Excel, oprette og behandle ordrer i vores ERP system. Beregne tilbud,
Holde en tæt dialog med vores produktion i Polen (foregår på engelsk) vedrørende printmedier, færdiggørelse, korrekturer, ændringer og opfølgning.
Følge op på ordrer og leverancer, samt pakning af specifikke kampagner.
Sikre at opgaverne kommer godt i mål og fakturere
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er struktureret og detaljeorienteret
Trives i et højt tempo med mange samtidige opgaver
Er serviceminded og god til kunderelationer
Kan kommunikere på engelsk i skrift og tale
Har erfaring med ordrebehandling, kundeservice eller administration
Er fortrolig med IT-systemer og gerne Excel
Hvad tilbyder vi?
Hos NordSign bliver du en del af en virksomhed med stærke værdier og et godt arbejdsmiljø.
Du får:
Grundig oplæring og støtte fra erfarne kollegaer med lang anciennitet
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Tæt samarbejde med vores LEAN-baserede produktion
En virksomhed med høj leveringssikkerhed – 99,72 % af alle ordrer afsendes til tiden
Høj kvalitet og en af branchens laveste reklamationsrater
Langvarige kunderelationer baseret på hurtig respons og høj service
Løn efter kvalifikationer
Om NordSign A/S
NordSign A/S leverer grafiske produkter til virksomheder i hele Norden. Vores datterselskab uden for Poznań i Polen er en veldrevet, LEAN-baseret produktionsvirksomhed, som producerer alt fra reklamebannere og lyskasser til akustikløsninger.
Vi er knap 60 medarbejdere og arbejder ud fra værdier som transparens, trivsel og inddragelse.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte:
CEO Michael A. Overgaard, michael@nordsign.dk, 25 11 93 41
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ovenstående mailadresse. Vi holder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NORDSIGN A/S, Ulvevej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c89103d6-62a8-4011-bef1-eda166a0791f