Skive Idrætssamvirke og Bevæg dig for livet Skive samlede i går flerstrengede idrætsforeninger til netværksmøde. Arrangementet blev holdt hos Glyngøre Idrætsforening, der også præsenterede deres faciliteter og afholdte en SMART træning.
På mødet blev der diskuteret strategier for, hvordan foreninger kan organisere sig mere effektivt for at fokusere på strategisk udvikling fremfor drift. Foreninger som Spøttrup Motion & Sport, Jebjerg-Lyby IF, Ørslevkloster IF og Roslev Idrætsklub delte deres oplevelser og erfaringer.