Skive fH U17-Piger vinder overbevisende

Foto: Skive fH U17-Piger // Steffen Lindorff
Profilbillede
dato

Det blev til en overbevisende storsejr, da Skive fH's U17-Piger tog imod Aars HK. Trods startproblemer fik pigerne justeret på tingene og bragt sejren i hus. Cheftræner, Steffen Lindorff, er meget tilfreds med kampen:

"Jeg er super tilfreds med vores indsats, og vi viser, at vi er et bedre hold end dagens modstander. Vi slår dem på flere parametre, og derfor ender resultatet også med en storsejr."

Med 35 mål i en kamp, så kan man ikke komme udenom at angrebsfasen var god. Pigerne straffede Aars HK når de lavede fejl, og i 2. halvleg fik gæsterne nærmest ikke et ben til jorden.

Efter kampen fremhæver Steffen Lindorff hele holdet, men især holdets to stregspillere fik ekstra roser med på vejen:

"Cecilie Bæk og Silje Lindhard supplerer hinanden rigtig godt, og de formår igen at vise, at man kan regne med deres kompetencer. De laver en masse mål og danner en solid midterblok i forsvaret."

Resultatet betyder, at Skive fH ligger sig i spidsen af puljen, og at de fortsat er ubesejret. Næste kamp er torsdag den 14. oktober kl. 19.15, hvor de skal en tur til Mors og spille mod Mors Håndbold.

Kampens resultat: Skive fH (U17-P) - Aars HK 35 - 23

Kilde: Steffen Lindorff, Cheftræner

Seneste på facebook