I torsdags tog Skive fH turen til Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor de mødte Mors Håndbold.
Det var til stor succes for netop Skive fH-mandskabet, som kunne noterer sig en sejr på cifrene 22-30.
Fra træner, Steffen Lindorff lyder det:
Vi burde have vundet større, men når det er sagt, så er jeg glad for resultatet. Vi fører med 8 mål i første halvleg, og så lukker vi dem ind i kampen i starten af 2. halvleg. Vi får styr på tingene igen, og trækker derfra stille og roligt fra igen. Jeg er overordnet tilfreds, og det var to gode point, som vi fik med i dag.
Lindorff sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
Vi står rigtig godt defensivt, får løbet en god kontrafase og så formår vi at spille som et hold i angrebet. Vi gør hinanden gode, og det er helt klart vores stærkeste våben i dag. Vi har to keepere, som igen formår at stå godt i hver deres halvleg. Forsvaret gør det kanon i store dele af kampen, så er det jo lidt en kamp, hvor lidt af det hele fungerer.
Spørger man træneren, er der særligt visse ting, der især spillede ind:
Som nævnt tidligere, så er vi gode, fordi vi spiller som et hold, og derfor er det svært at vælge en eller flere ud, for hvis jeg kunne, så synes jeg, at alle mine spillere fortjener ros. Jeg synes dog, at Clara Bach gør en virkelig god figur både forsvarsmæssigt og angrebmæssigt. Hun får hamret nogle kasser ind og dækker solidt op, hvilket hun faktisk har gjort i alle kampe indtil videre, så hun fortjener lidt ekstra ros i dag
Skive fH skal i kamp igen mod Thy Håndbold/Skyum 2 søndag den 31. oktober.
Kampen fløjtes op i Kulturcenter Skive klokken 12:40.
Kampens resultat:
22-30
til
Skive fH
Række: U-17 Pige 2. Division