Hvad er det bedste ved at bo i Skive - med dine ord?
“Jeg holder især meget af den alsidige natur her omkring Skive: fjorden, åen, løvskov, nåleskov, heden, de åbne marker. Vi har alt, hvad angår natur.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Skive til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“At gå en tur og opleve fuglelivet i Krabbesholm Skov og videre ud på træbroen over Karup Å eller en gåtur på stien i Ådalen og nyde nattergalens sang (og alle de andre fugle).”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“At man kan regne med mig.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Jeg bliver glad, hvis jeg kan komme ud og nyde naturen eller i haven - og ikke mindst være sammen med familien.”
Hvem i Skive vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg har ikke nogen specifik person at takke.... Jeg mindes dog med glæde mine biologilærere, Ole E. Heie og Aage Aspel, på Skive Seminarium (1970'erne).”