Skive fH: Pokalsucces i en lærerig sæson

Foto: Steffen Lindorff.
Profilbillede
dato

Da sæsonen startede for Skive fH havde den nytilkomne træner, Steffen Lindorff, sin egen lille målsætning: Han ville have en oprykning i hus.

Steffen Lindorff beretter om tiden inden sæsonstart:

"Holdet består af en masse spillere, som har været et år på efterskole, og jeg kommer til klubben som ny træner, så vi skulle skabe kontinuitet og spilleglæde på holdet. Jeg havde påpeget overfor spillerne, at vi kunne have en god chance for at rykke op i 1. division efter jul, men det var mere min egen lille målsætning end det var holdets, men muligheden var der."

Det blev til op- og nedture for Skive fH-pigerne, som til gengæld gennemgik en lærerig sæson, og det efterlader også Steffen Lindorff tilfreds med, at pigerne har lært, hvilke ting der også spiller ind i jagten på succes:

"Det har været en lærerig første halvdel, hvor vi har lært en masse om hinanden. Vi har spillet en masse gode kampe, og heldigvis spillet meget få dårlige kampe."

"Vi misser oprykningen til 1. division, super ærgerligt, men det er kæmpe læring, at hvis man ikke er tilstede i alle 60 min, så kan det være afgørende for ens sæson."

Denne læring gør Steffen Lindorff yderst fortrøstningsfuld for næste sæson:

"Vi snupper en halv sæson mere i 2. division, og så er målet at vinde vores pulje efter jul!"


Foto: Steffen Lindorff

Succes i Elite Cup'en
Når man går igennem en sæson, så byder den som regel på et højdepunkt eller to. Steffen Lindorff har også en helt særligt kamp, der ikke vil blive glemt lige foreløbigt:

"Vores sejr over HAI i Elite Cup'en. HAI er gode og spiller en række over os, så det var virkelig fedt, at vi slog dem ud. Vi spillede pisse godt den dag, og det er med afstand den bedste kamp, som vi har spillet til dato. Det var en kamp, som havde det hele: Spænding, drama, forlænget spilletid og jeg skal komme efter dig. Det er en kamp, som jeg vil huske i meget lang tid."

Målet for næste sæson er, som tidligere nævnt af Steffen, at holdet vinder puljen. En målsætning der er realistisk, især når man ser, hvad Skive fH-pigerne til tider kan præstere. Det er netop, hvad Steffen Lindorff tager med sig til den kommende sæson:

"Vi er et godt hold, når vi kæmper for hinanden og ikke spiller individuelt. Samtidig håber jeg, at vi kan fortsætte med at spille god håndbold. Muligheden for oprykning er der, og så arbejder vi stille og roligt efter det ved at tage en kamp ad gangen."

Her hos VoresBySkive har vi været glade for at dække U17-Pigerne fra Skive fH, og glæder os til den kommende sæson, hvor pigerne forhåbentligt sikrer oprykningen!
Foto: Steffen Lindorff

Læs mere fra Skive fH's sæson her:
Skive fH sejrede flot i første sæsonkamp
Skive fH U17-Piger vinder overbevisende
Skive fH sejrer på Mors
Skive fH's U17-Piger i storsejr
Skive fH tæt på comeback i nederlag
U17-Pigerne fra Skive fH tabte trods flyvende start
Fantastisk slutspurt sikrer Skive fH sejren
Flot arbejdssejr til Skive fH U17-Piger
Skive fH U17-Piger tabte trods god start
Skive fH vandt efter en sand magtdemonstration

Kilde: Steffen Lindorff

Seneste på facebook