Onsdagens opgør mellem Skive fH og Hornbæk SF endte i et ærgerligt nederlag på hjemmebane til mandskabet fra Skive fH.
Vi ærgrer os rigtig meget over kampens resultat, da vi langt henad vejen spilede en rigtig fin kamp. Vi var foran det meste af kampen med 1-2-3 mål, endda mod et hold som vi har mødt to gange før og tabt med 8-9 mål i de to kampe.
"I de sidste 5-6 minutter kom Hornbæk helt op og foran, og holdt desværre kampen ud."
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra en virkelig ærgerlig træner, Søren Riis, der mener, at holdet skal oppe sig på visse punkter, inden næste kamp:
Vi skal arbejde på at være skarpe i alle situationer, og udnytte de muligheder som vi får.
Den næste modstander, mandskabet fra Skive fH møder, er AGF, Århus. De spiller på Ceres Park, Hal 1 mandag den 17. januar med kampstart klokken 18:45.
Kampens resultat:
23-25
til
Hornbæk SF
Række: U-15 Pige 1. Division A