Overordnet set var Skive Festival en stor succes. Der blev festet igennem og en masse glade mennesker kunne nyde den gode stemning og den fantastiske musik. Der blev dog også noteret 30 politisager i forbindelse med Skive Festival.
Når man samler over 10.000 fulde mennesker et enkelt sted, så forventer man naturligvis også, at der vil opstå nogle problemer.
Derfor havde lokalpolitiet sendt 30 betjente ud til Skive Festival, som stod klar til at gribe ind.
Der blev i alt noteret 30 politisager, så politiet fik travlt, men ikke lige så travlt som de havde frygtet.
Efterfølgende har politiet også fortalt, at de overordnet set synes det hele foregik meget godt.
Blandt sagerne var der bl.a. syv med narkobesiddelse i små mængder, seks overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, en pirattaxi og flere andre.
Trafikkaos
En 29-årig mand, som bor i Skive stod for at regulere trafikken. Det var en ældre herre på 78 dog ikke tilfreds med og han skubbede derfor til manden med sin bil.
Han er sigtet for at bringe andres liv i fare.
Pirattaxi
En 43-årig mand satte sig midt om natten ind i det der lignede en taxi. Da han skulle betale med sit kort i den dankortterminal han blev præsenteret for, så dukkede hans pinkode op.
Han aflyste betalingen og betalte med kontanter. Det var dog for sent og allerede dagen efter kunne han se, at hans kort var blevet misbrugt for tæt på 20.000 kr.
Slåskampe
Derudover var der også flere slåskampe til Skive Festival. En 19-årig blev bl.a. overfaldet og slået i hovedet, hvor han flækkede øjenbrynet.
I forhold til hvor mange mennesker der var samlet, så er politiet dog tilfredse med, at der var 30 politisager.