Per Lajgaard er manden bag LS Autoteknik.
Og han har altid interesseret sig for biler.
Til gengæld var drømmen om en selvstændig tilværelse slet ikke i tankerne, før muligheden og tilbuddet lå for hans fødder.
En anerkendelse, som Per tog til sig.
I 2011 blev Per indehaver af LS Autoteknik.
Dengang havde virksomheden adresse på Sverigesvej i Skive - og Per stod med samtlige opgaver, der også talte mange timer på det daværende kontor.
“Kigger man 10 år tilbage i tiden, har virksomheden, LS Autoteknik, gennemgået en rivende udvikling,” fortæller Per, som udover at flytte værkstedet fra én lejet adresse til en anden, samtidig har formået at stable sit eget `brand´ på benene.
Foto: Privat // Værkstedet råder over det udstyr, der er nødvendigt for at servicere og vedligeholde alle mærker i den danske vognpark
I maj ´21 købte Per lokalerne på Katkjærvej 26, hvor LS Autoteknik holder til den dag idag, og hustruen, Tine, er sidenhen blevet ansat på kontoret:
“Oprindeligt er jeg uddannet pædagog - og lige nu, hvor jeg har en deltidsansættelse i en børnehave, er der flere faktorer, som er afgørende for en funktionel hverdag,” fortæller Tine, der helt naturligt jonglerer mellem sine beskæftigelser med både børnehavebørn og bogføring.
Tines administrative opgaver på kontoret, som tæller alt fra kundebetjening, betaling af regninger til opslag og diverse opdateringer på sociale medier, giver plads til hendes mands ønske om at beskæftige sig mere direkte med bilerne.
Per, som tidligere også har været centerleder i en større værkstedskæde, har personligt en stor del i selve kundekontakten. Han er også mand for at kontakte leverandørerne, samtidig med at han udarbejder tilbud til kunderne. Kort sagt, så har Per en finger på pulsen hos kunderne og i værkstedet.
Foto: Privat // Hos LS Autoteknik er de kvalitetsbevidste og er derfor altid opdateret med den nyeste teknik til fejlsøgning og reparation
Hos LS Autoteknik er der ansat tre mekanikersvende.
Til tider er der en praktikant eller to, som er omkring værkstedet for at snuse til faget.
Af og til har der også været plads til en lærling, og selvom ægteparret ikke har de store tanker om at udvide virksomheden, hører de gerne fra dygtige folk, som ønsker at indgå i deres team.
“Vi vil gerne være en del af markedet, og det kræver, at vi er opdateret hele tiden,” konstaterer Per og fortsætter:
“Det handler om at 'hænge i' og være ajourført med udviklingen. Det gælder også vores folk i værkstedet”.
Per ønsker, at LS Autoteknik signalerer kvalitet.
Af dén grund er han - og de ansatte - afsted på forskellige kurser og efteruddannelser flere gange årligt.
“Vi bestræber os altid på at få kunderne hurtigst muligt ud at køre igen,” siger indehaveren, mens han tilføjer deres spidskompetencer:
“Vi er stærke på totalløsninger - og sammen med en række samarbejdspartnere, kan vi i fællesskab supplere og optimere den i forvejen høje faglighed”.
Foto: Privat // På værkstedet gennemkontrolleres, justeres eller udskiftes værktøjerne årligt, så LS Autoteknik altid leverer et perfekt resultat
LS Autoteknik er, for Tine og Per, blevet en fælles drøm.
Sammen tilpasser de hverdagen med familie og virksomhed på bedste vis.
“Vores familie er inddraget i virksomheden, da den udgør en stor del af vores arbejdsliv. Vi inddrager vores børn for at give dem indsigt og forståelse for, hvad vi laver,” forklarer Tine.
“Vi har et motto her i virksomheden, som siger, at organisering øger effektiviteten,” fortæller Per, mens han understreger, at man skal sørge for at uddelegere opgaverne, så der kommer bedst muligt ‘flow' i hverdagen.
Ægteparret vægter ligeledes fleksibiliteten, der er i virksomheden, højt.
Både blandt de ansatte, men i særdeleshed også hos hinanden imellem.
LS Autoteknik tilbyder gratis lånebiler til privatkunder, samt varevogne til erhvervskunderne.
I værkstedet på Katkjærvej 26 finder du tilmed en nymonteret ladestander, der gør det muligt at oplade elbiler.
Foto: Privat // Ved større reparationer har LS Autoteknik også mulighed for at stille lånebil til rådighed, så du stadig er mobil, selvom bilen må overnatte på værkstedet
Besøg LS Autoteknik i Skive og læs mere om virksomheden her