Lørdag den 7. maj bliver der landet rundt sat fokus på ensomhed i forbindelse med den nationale ensomhedsdag. På denne dag afholder KOMsammen Skive en række sjove aktiviter rundt omkring i Skive by – og du er inviteret.
På Posthustorvet kan du gå på opdagelse i en række sjove ting ved loppemarkedet, der har til formål at hjælpe KOMsammens unge med at komme på en hyggelig tur ud af huset.
Så kig forbi og gør en god handel.
Fra kirkerne kan du også deltage i et sjovt stjerneløb, hvor du kan blive klogere på KOMsammens arbejde med ensomhed blandt unge. Det er med garanti en hyggelig aktivitet for både børn og voksne.
På græsplænen ved Ungdomsskolen kan du slippe dit indre legebarn løs i et hyggeligt tivoli. Her kan du blandt andet prøve fiskedam, stigegolf og kongespil. Bagefter kan du slukke tørsten med en gratis slush-ice og snacks, der bliver serveret på græsplænen.
Om aftenen afholder Aakjærsskolen fællesspisning for alle i og omkring Skive. Kom forbi til en hyggelig aften med lækker mad, oplæg og underholdning.
Tilmelding til fællesspisning sker på: komsammen_skive@ventilen.dk
Program for dagen
- 10.00-14.00: Loppemarked på Posthustorvet.
- 10.00-14.00: Stjerneløb med udgangspunkt fra de to kirker.
- 10.00-15.00: Tivoli Ungdomsskolen.
- Fra kl. 18.00: Fællesspisning på Aakjærsskolen.
Se mere i facebookbegivenheden her.