Så er det jul hos Pedersborg Vin

Julebordene hos Pedersborg Vin kan opleves i butikkens åbningstid - og kan ses indtil nytår. (Foto: Pedersborg Vin)
Profilbillede
dato

Igen i år er der dækket op på Kornmagasinet hos Pedersborg Vin. Traditionen med juleborde er populær. Mange har gennem årene sagt ja til at dække et bord - og mange har besøgt butikken for at opleve de smukke juleborde.

Denne jul er det tre personer fra lokalområdet, nemlig Annika Glud Jensen fra Stabelhøj Keramik, Mie Hangaard Schøning fra Hollys Dollroom og Mik Rasmussen fra Blomsterværkstedet i Jebjerg, som giver deres bud på et veldækket julebord. De dækkede borde kan opleves i åbningstid og frem til nytår.

På denne tid af året er der altid nye spændende vine i sortimentet. Mange af vinene passer godt til sæsonens menuer. Årets julevine er fra Italien; Montecru fra Guerrieri-Rizzardi - en klassisk vin fra en af Italiens bedste Amarone-producenter. Vinen passer godt til dansk julemad.

Et andet spændende forslag er fra Frankrig; Saint-Emilion Grand Cru fra Chateau Morillon - superklassisk Bordeaux - en fyldig og meget intens vin med masser af volumen og en uimodståelig god smag.

Til risalamanden foreslås for eksempel portvin, Grahams Late Bottled Vintage - som passer godt til kirsebærsaucen.

Hos Pedersborg Vin er der mange forslag til firmajulegaver med mere. Her er masser af muligheder for at sammensætte præcis den gave, man ønsker til sine medarbejdere og andre. Gaverne kan laves i alle prisklasser.

Kilde: Pedersborg Vin

Seneste på facebook