ROYAL SIDE RUN ´24: Plejecentrene i Skive inviterer igen til Royal Side Run

Foto: Skive Kommune.
dato

Den 16. maj vil Skive Kommunes plejecentre igen være vært for Royal Side Run, en festlig begivenhed, der samler både unge og gamle i en fejring af fysisk aktivitet.

Arrangementet, der er i sit fjerde år, er et samarbejde mellem plejecentrene, Åbent Center Møllegården og Bevæg dig for livet, og fungerer som en forløber for de fem nationale Royal Runs, der finder sted den 20. maj.

Sidste år deltog omkring 2500 borgere i løbet, og en lignende deltagelse forventes i år.

Forberedelserne til Royal Side Run er allerede i gang på plejecentrene, skolerne og daginstitutionerne, hvor der klippes, klistres, trænes og planlægges. Hvert plejecenter arrangerer dagen, med aktiviteter som opvarmning, taler, mad og aktiviteter langs ruten.

Ruten starter fra hvert plejecenter, og både plejehjemsbeboere og dagplejebørn kan vælge, om de vil gå selv eller skubbes af en ledsager. En stor gruppe frivillige, herunder elever fra social- og sundhedsskolen, hjælper med at gøre dagen mulig.

Dagen afsluttes med medaljer til alle deltagere, og smilene er lige store, uanset om deltageren er 5 eller 90 år gammel.

Alle er velkomne til at deltage eller heppe på deltagerne.

Mød op på dit lokale plejecenter torsdag den 16. maj kl. 10, hvor løbet skydes i gang.


https://skive.dk/nyheder/sas-pleje-omsorg/royal-side-run-2024-kommer-igen/
Kilde: Skive Kommune

Seneste på facebook