Det har været et ønske fra beboere i området, Skive handel og Skive Kommune, at der blev lavet en løsning i gågadeområdet, som skulle begrænset den kørende trafik samt sikrer at den trafik, som kører ind, overholder hastighedsbegrænsningen til sikkerhed for alle. Samtidig ønskes det, at ingen kører mod ensretningen
Planlægningen af projektet har foregået over længere tid og der har været flere løsninger oppe at vende. Den løsning, som det bliver, er en enkel løsning og der bliver ikke noget med nummerplade registrering eller tilmelding af den kørende trafik i første omgang, (kun de kørselstilladelser, som er kendt i dag).
Gågade systemet består af 6 gader. Det nye projekt (etape 1) består af 2 gader. Anlægsfasen har forgået fra uge 02-2023 og afsluttet i uge 08-2023. 1. etape omfatter Østergade og Frederiksgade. Aflevering og overdragelse af anlægget til drift afd. forventes uge 09/10 -2023
De resterende gader bliver etableret når anlægsbudgettet er på plads. De resterende gader er – Adelgade, Nørregade, Thinggade, og Sallinggade
Hvad etableres og hvordan virker det:
- Der placeres et antal faste pullerter ”afhængig af vejbreden” fra 2 til 5 stk.
- Der placeres en mekanisk pullert i hver gade, som kører ned under terrænet når den bliver aktiveret.
- Den mekaniske pullert aktiveres med en spole, som er placeret foran pullerten med en ”stoplinje” 4,0 meter fra anlægget og markeret med teksten Stop i Østergade (Indkørsel) og med en linje i Frederiksgade (Udkørsel)
- Pullerten kører NED når et køretøj har holdt på spolen i 5 sek.
- Pullerten kører OP når et køretøj har passeret spolen, som er placeret på den anden side af den mekaniske pullert (længer fremme)
- Det bliver kun muligt at passere anlægget i kørselsretningen (ensretning)
- Der bliver placeret en service boks til Beredskabet, så de kan passer i begge retninger.
- Serviceboksen kan i særlige tilfælde bruges efter direkte henvendelse Skive kommune (Park og Vej eller Drift og Anlæg)
- Der opsættes en informations tavle ved Indkørsel og Udkørsel