Pedersborg Vin: Drik vin som Ronaldo

Foto: Smagning af vinene kommenteres på engelsk af Alfonso Gonzalez Ruiz fra Bodegas Valduero. Det er noget af verdens bedste vin, som gæsterne kan nyde til Winemakers Dinner, hvor der serveres vin fra Ribera del Duero i Spanien.
Profilbillede
dato

Vin fra Ribera del Duero når det er allerbedst. Det har du nu mulighed for at smage, idet Pedersborg Vin i samarbejde med Steenbergs Hotel og Brasserie inviterer til Winemakers Dinner med det spanske vinhus Bodegas Valduero.

Bodegas Valduero er blandt de ti bedste vinhuse i Europa. Og det er da også stor vin, der er på menuen denne aften. En af vinene Finca Azaya er i 2019 valgt til ”En af verdens 50 bedste vine” og en anden vin, Bodegas Valdueros 6 Anos er, to år i træk, kåret til "Bedste vin fra Ribera del Duero." Begge vine har fået 97 points i vin-magasinet Decanters.

Til smagningen, som finder sted fredag, den 28. oktober på Steenbergs Hotel og Brasserie i Nykøbing, har køkkenchef Peter Schyum Jensen komponeret en spændende menu med fire retter, der er tilpasset vinene. Smagning af vinene kommenteres på engelsk af Alfonso Gonzalez Ruiz fra Bodegas Valduero.

Den portugisiske fodboldspiller Christiano Ronaldo har smagt vinhusets Bodegas Valdueros 12 Anos fra 2001 og udtalt med begejstring: ”What a wine”.

Steenbergs Hotel tilbyder i forbindelse med Winemakers Dinner en særpris på overnatning i dobbeltværelse fra fredag til lørdag. Billetter kan købes på www.pedersborgvin.dk eller hos Pedersborg Vin i Hindborg.


Vinene der har scoret 97 points i vin-magasinet Decanters (Foto: Pedersborg Vin)

Kilde: Pedersborg Vin