Pædagog og pædagogisk assistent søges til bofællesskaber for borgere med udviklingshandicap i Skive

dato

CBA-Skive søger to medarbejdere til Parcelvej
Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent? Får du energi af at gøre en forskel for borgere med udviklingshandicap? Kan du skabe ro og tryghed omkring dig? Så er det dig, vi søger.

Hvem er vi?
CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og har stort fokus på trivsel.

Vi søger to nye medarbejdere, i vores bofællesskaber.

Parcelvej består af et botilbud og to bofællesskaber. Vi søger en medarbejder til hvert af de 2 bofællesskaber. For os er fællesskab og samarbejde en grundsten, hvorfor vi ansætter i kombinationsstillinger, og du vil på sigt kunne opleve at blive tilknyttet andre steder i organisationen.

På Parcelvej bor der 23 borgere i alderen 20-75 år, hvoraf 14 af dem bor i bofællesskaberne.

Borgerne har alle nedsat kognitiv funktionsevne og kommunikative udfordringer i forskellig grad. Fælles for dem er behovet for støtte til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv gennem pædagogisk, praktisk og personlig omsorg.

Vi er et team, der vægter faglig sparring, refleksion og udvikling højt. Vi er nysgerrige på nye metoder og perspektiver, samtidig med, at vi bygger videre på det, der virker.

Når du starter hos os, vil du mærke, at vi brænder for arbejdet med mennesker, og at vi konstant har fokus på udvikling, både hos borgere og medarbejdere. Det betyder, at du vil blive inddraget i kompetenceudvikling og årlige temadage med resten af centret. Vi prioriterer at sparre med hinanden om faglige perspektiver og metodiske tilgange og er nysgerrige på nye muligheder og perspektiver.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med:

  • en introduktionsperiode med følvagter med erfarne kolleger
  • et trygt kollegafællesskab med hjertevarme og hjælpsomme kolleger
  • en arbejdsplads, hvor borgernes behov og faglighed er i centrum
  • løbende supervision i teamet
  • Hele vores organisation er funderet på KRAP, og aktuelt er vi ved at implementere LA2U
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation
  • varierende arbejdsdage med både pædagogiske, praktiske og sundhedsfaglige opgaver.

Er det dig, vi søger?
Vi drømmer om en kollega:
  • med et varmt hjerte, som møder borgere og kolleger med anerkendelse, empati og godt humør
  • der arbejder struktureret og samtidig kan se, hvornår det er nødvendigt at tænke ud af boksen
  • som værdsætter kompleksitet og forandringer og tør dele sine idéer og faglige refleksioner
  • der naturligt samarbejder og ser det pædagogiske perspektiv i både personlig pleje, praktiske, sundhedsfaglige og specialpædagogiske opgaver.
  • Som ser dokumentation som en vigtig del af arbejdet
  • der har kørekort B.

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, så send os dit CV og ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap, og hvordan dine faglige og personlige kompetencer kan komme godt i spil i vores fællesskab.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Den ene stilling er pr. 1. september og den anden er pr. 1. oktober. Skriv venligst i ansøgningen, hvilken af dem, du søger. Ansættelserne er som udgangspunkt på 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer, men med mulighed for færre timer, såfremt dette ønskes.
Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Thambour på telefon 99 45 34 85 eller 20 78 83 22 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 16. august - 2026.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CBA - Administrationsbygning, Parcelvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/50de6e17-cd67-4715-a071-48f5bfe878d7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler