Oplev julekoncert i Skive

Profilbillede
dato

Mandag den 5. december kan du tage med til julekoncert med Salling Spillemænds Amatørsymfoniorkester og Skive Musikskoles kor.

Oplev den efterhånden traditionelle julekoncert med Salling Spillemænds symfoniorkester og Musikskolens Kor.

Programmet vil inkludere kendte symfoniske værker af klassiske komponister med en afdeling for orkestret og en for koret. Der vil også være julesalmer og -sange, som publikum synger med på.

Traditionen tro afsluttes koncerten med uddrag af Händels Messias, med bl.a. Halleluja-koret.

Medvirkende som solistsangere er søskende Emilie og Bastian Sorin-Kristensen.

Koncerten afholdes i Skive Theater og billetter koster 50 kr. og købes ved indgangen. 

Tid: Mandag den 5. december - kl. 19.30

Sted: Skive Theater

Billetpris: 50 kr. (købes ved indgangen)

Kilde: Amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.