Fredag den 8. juli kan du tage med til Fjordløb By Night på Fur og lære mere om fjordens dyreliv.
Ruten starter ved Fur Havn og fortsætter langs stranden. På ruten vil der være en række poster, du kan løse undervejs.
Derudover kan du ved starten ved Fur Havn opleve en udstilling med levende dyr.
Naturvejleder Jesper Nielsen Krogh fra Museum Salling og Anette Gaden Dalsgaard fra Skive Bibliotek vil fortælle om dyrelivet ved fjorden.
Arrangørerne sørger for lidt til ganen, når I vender tilbage meget klogere på dyrelivet ved fjorden.
Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding, du skal bare møde op mellem 18.00 og 21.00.
Der trækkes lod om en fin præmie blandt alle deltagere.
Tid:
Fredag den 8 juli. – kl. 19:00-21:00
Lokalitet:
Fur Havn – Stenøre 11, 7884 Fur
Arrangører:
Fur Museum og Skive Bibliotek
Pris:
Gratis