DU JO SYG er et foredrag med Mie Hansen som fik diagnosen sklerose for syv år siden. Foredraget foregår på Skive Bibliotek fra kl. 19.00-20.30.
Kom og hør Mies autentiske og gribende beretning om livet med sclerose på godt og ondt.
Det er en personlig og humoristisk fortælling om at lære nye sider af sig selv at kende gennem både op- og nedture, men altid med et optimistisk og livsbekræftende livssyn.
I Danmark lever ca. 17.000 mennesker med sclerose. En af dem er Mies storesøster – hun fik diagnosen i 2013. Det kom som et stort chok for Mie, chokket blev absolut ikke mindre, da hun selv fik samme diagnose året efter.
Mie Hansen er opvokset på Fur som den midterste af 3 søstre, familien drev Fur Bageri i mange år.
Foredraget koster 75 kr. inklusiv et eksemplar af Mies bog ”Du Jo Syg”.