Nu åbner Varmepumpepuljen 2024: Tjek, hvor du kan få tilskud i Skive

Bjarne Jespersen, BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad Skive – BGJ VVS.
dato

Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Skive giver sine bedste råd. 

Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Skive Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden. 

Fjernvarme eller ej
Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid.

– Vil man søge varmepumpepuljen, skal huset befinde sig i et område uden fjernvarme eller planer om det. Den info skal man selv finde for sin adresse, for det kan være forskelligt den ene ende af byen til den anden, siger Bjarne Jespersen, der er BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad Skive – BGJ VVS.

Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk


Ligger din bolig inden for det mørkegrønne eller grønt skraverede felt, er der fjernvarme eller planer om det i området, og puljen kan derfor ikke søges. Er boligen derimod i det gule, grønne eller lilla skraverede område, kan puljen søges. Foto: PR. 

Billigere at skifte om sommeren
Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Bjarne Jespersen kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem. 

– Selvom varmeregningen næppe er det, de fleste tænker på om sommeren, er det faktisk et rigtig godt tidspunkt at skifte til varmepumpe. Når vinteren først er over os, kan det blive nødvendigt at etablere en midlertidig varmeløsning under installationen. Det kan spares om sommeren, siger Bjarne Jespersen og tilføjer:

– En varmepumpe kan fungere sammen med flere varmesystemer. Går man og overvejer, hvad der er den bedste løsning, anbefaler vi altid en gennemgang af hele boligen. Man bør finde ud af, hvad der er den bedste løsning i forhold til at udnytte varmen og få en optimal varmeøkonomi.

Sådan søger du
Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:

  • Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
  • Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
  • Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
  • Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
  • Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
  • Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør 

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Bedre Bad - Bedre Energi
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.