KulturCenter Skive udvider konceptet fra den populære Hancock Festival med to aftener fyldt med coverbands fra Holland, England og Danmark, fredag den 22. og lørdag den 23. august 2025.
Det bliver en musikalsk weekend med genkendelige hits og fællessang i den hyggelige gårdhave hos KulturCenter Skive. Publikum kan forvente at synge med på klassikere, mens de nyder Hancock Black, Høker fadøl og sodavand ad libitum.
Fredagens rock-koncerter indledes af det hollandske band The Policed, der hylder Sting og Police. Senere på aftenen går GN’R Tribute på scenen med de største hits fra Guns’n’Roses, før AC/DC UK runder aftenen af med deres energiske show.
Lørdag står i popmusikkens tegn, når De Vilde Kaniner, Mr. Smoking + Miss Q, Smukke Møller og Bryan Adams Tribute skaber en feststemning uden lige. Imens kan gæsterne nyde drikkevarer fra vinbaren og delikatesser fra food trucks.
Praktisk information:
- Dato: Fredag den 22. august og lørdag den 23. august 2025
- Tid: Fredag, kl. 17:00-24:00 og lørdag, kl. 15:00-24:00
- Sted: KulturCenter Skive
- Arrangør: KulturCenter Skive
- Billetsalg: Starter fredag den 30. august 2024 kl. 10:00
- Pris: Billettyper til enkelt dage eller begge dage
- Link til mere information: Facebookopslag