Søndag den 1. august arrangerer DcH Ungdom en sjov dag for unge med hund i Skive.
Alle unge mellem 10 og 18 år kan deltage i ungdomsdagen med deres hund. Det eneste krav er, at de selv kan styre hunden.
Dagen byder på en masse spændende aktiviteter, som vil garantere, at både mennesker og hunde har en sjov og begivenhedsrig dag. Man kan for eksempel prøve kræfter med rallybane, agilitybane og en sjov forhindringsbane.
Ungdomsdagen bliver udover Skive også afholdt i Hvidovre den 15. august og på Nordfyn den 11. september, så hvis man synes, at det har været en god dag og gerne vil prøve det igen, så kan man også sagtens tilmelde sig de andre arrangementer.
Man kan læse mere på hjemmesiden og tilmelde sig her.
Det er ikke nødvendigt at være DcH-medlem for at deltage.