”Mit navn det står med prikker. Pas på, det ikke stikker.” Sådan lyder et af de klassiske vers, der skrives i gækkebreve til påske.
Måske kender du også til traditionen, hvor du skal gætte navnet på afsenderen, ellers skal der diskes op med et påskeæg af chokolade?
Nu kan du klippe et fint gækkebrev på Skive Bibliotek, der inviterer børn og voksne til påskeklip. Biblioteket er klar med materialerne, bl.a. flot papir i forskellige farver.
Vidste du, at gækkebrevstraditionen har mere end 300 år på bagen? Kom og vær med til at fortsætte den, når der klippes gakkede, smukke og personlige gækkebreve med drilske beskeder.
Tilmelding er ikke nødvendig, bare kom og vær med.
Tid: Søndag den 27. marts 2022, klokken 14-15.
Sted: Hovedbiblioteket.