Fire kor fra Skive har slået sig sammen om at lave en samlet julekoncert i Skive Kirke den 15. december.
Der vil være de skønneste toner at lytte til i Skive Kirke, når ét stort samlet kor spille julekoncert den 15.december.
Her har Skive Egnens Herrekor arrangeret koncerten sammen med Musikskolens leder, og de har sammen lavet et program med korsang og fællessang for publikum, skriver Skive Folkeblad.
Der vil desuden være et mandekor fra Nykøbing kaldet Håndværkerkoret samt Sallingkoret og Musikskolens eget kor, som er blandet.
Det er Anja Brejner Højgaard fra Skive Musikskole, som dirigerer koret, og sammen vil koret synge en masse af julens kendte og mere ukendte sange. Der vil også være sange, som hver enkelt kor synger og fællessange med publikum.
Alt i alt tegner det til at blive en smuk aften med en masse gode sange, som kan løfte julehumøret. De folk som er med på aftenen betaler entré, hvor overskuddet går ubeskåret til velgørende formål i Skive Kommune.