Julegran og dekorationer til julemarked på biblioteket

Profilbillede
dato

Nu er julen for alvor ved at blive skudt i gang, og på Hovedbiblioteket i Skive sker det med julemarked den 18. november – du kan kigge forbi, eller du kan booke en bod og selv sælge dine julesager.

Hvis du også synes, at julehjerter, strik, dekorationer og alskens flitterstads er den perfekte måde at gå december i møde på, så bør du besøge Hovedbiblioteket i Skive den 18. november mellem klokken 13.00 til 17.00.

Her sælges juledekorationer, hjemmelavet julepynt, strik og mange flere spændende ting, du kan se og købe, hvis du kigger forbi. Det er gratis at komme ind – og du kan faktisk også stadig nå at booke din egen bod, hvis det mere er noget for dig.

Din egen bod på julemarkedet

Har du også nørklet med julepynt, eller har du lavet ekstra mange juleduge eller noget helt tredje, du gerne vil sælge ud af, så kan du stadig nå at bestille billet til din egen bod på julemarkedet og sælge ud. Det kan du se mere om på www.skivebibliotek.dk

Uanset om du besøger julemarkedet som en gæst, eller du har en bod der for at sælge ud, så er du garanteret skøn julestemning og det perfekte ståsted for at skyde en skøn og glad jul i gang. 

Kilde: Skive Bibliotek

Seneste på facebook