Jonas Kirkegaard udstiller på Skive Bibliotek

Foto: Skive Bibliotek . Et udpluk af Jonas Kirkegaards værker.
Profilbillede
dato

Hele juni måned udstiller billedkunstneren Jonas Kirkegaard fra Skive sine malerier og tegninger på Hovedbiblioteket.

Kom og oplev de mange, flotte malerier og tegninger, når Skive-kunsteren Jonas Kirkegaard udstiller sine værker i hjembyen.

Jonas skildrer drømme og virkelighed i sine billeder, som blandt andet omfatter portrætter, klassisk tegning og skitser af mennesker i bybilledet.

Han henter også sin inspiration hos de tyske og franske impressionister og deres provokerende farvebrug og primitive tegninger.

Jonas Kirkegaard er uddannet animator fra Animationsskolen i Viborg og har desuden fulgt flere online-kurser inden for kunst.

Dato:
2. juni 2022 - 29. juni 2022

Tid:
7:00 - 22:00

Sted:
Hovedbiblioteket, Skive 

Kilde: Skive Bibliotek