Temperaturerne stiger, og foråret nærmer sig. Og for Jens Schrøder betyder det, at den kommende tid bliver travl.
Jens Schrøder kan betegnes som en ordentlig og meget hjælpsom mand. Til daglig arbejder han ved Falck som ambulanceredder, og det har han gjort i snart 20 år.
Ikke nok med at han hjælper mennesker i nød, så hjælper han også skibonitterne med en hel masse andre praktiske ting.
’’Jeg har en stor passion for havearbejde, hvilket gjorde, at jeg tog springet - og i dag står jeg med mit eget havefirma,’’ lyder det fra den arbejdsomme Falck-mand med de grønne fingre.
Jens elsker at klargøre sine kunders haver til sommersæsonen, imens de roligt kan slappe af i sofaen.
Faglighed og dygtiggørelse er i højsæde
Jens sørger hele tiden for at have redskaber og maskiner klar til brug. Og udover at kunne ordne haven, kan Jens også algebehandle eksempelvis tage og terrasser.
I havefirmaet har han desuden ansat en anlægsgartner, der med sin uddannelse bidrager med en masse fagligt. Jens har tilmed selv været på diverse kurser for at dygtiggøre sig. Der er derfor ingen tvivl om, at din have er i trygge hænder hos Havemand Jens.
I visse perioder har Jens også flexjobbere med, som hjælper til med de hårde opgaver.
’’Jeg er ikke tilfreds, før mine kunder er tilfredse," fortæller Jens, der med sit udsagn understreger, at hans firma udfører havearbejde, hvor arbejdsopgaverne tilgås nøje efter kundens ønsker.
Foto: Privat // Jens er selvlært havemand, med stor interesse for havearbejde. Han kommer gerne ud og giver et uforpligtende tilbud på lige nøjagtig det, du har brug for, så du kan få din drømmehave.
Meget mere end havearbejde
Kendskabet til Havemand Jens stiger, og det går rigtig godt for den lille virksomhed. Et flertal af nye kunder ringer og bestiller arbejdskraft - og ligeledes er antallet af faste kunder støt stigende.
Det betyder selvsagt, at mange haveejere er yderst tilfredse med den service og det arbejde, som Jens leverer.
’’Når mine kunder ringer, vil jeg gerne nå ud til dem indenfor en uge, og jeg kommer altid selv ud til kunderne den første gang,’’ fastslår Jens.
Det er vigtigt for Jens at lytte til kundens ønsker - og dermed selv være til stede, når kunden fremlægger sine tanker og idéer.
Når din have skal klargøres, rødderne stubfræses, terrassen algebehandles - eller noget helt tredje - så er det Jens, du skal ringe til.
'’Det er altafgørende, at kunderne stoler på mig,’’ lyder det fra den lokale og troværdige havemand.
Foto: Privat // Ingen opgave er for lille eller stor hos Havemand Skive.
Gi’ Jens et kald og byd ham på en kop kaffe – så kan I sammen finde frem til, hvordan din have skal gøres sommerklar.
Husk, at servicefradraget stadig gælder.
Se og læs mere om Havemand Jens på Facebook her.
Eller kontakt ham direkte her.