Skive Kommune inviterer interesserede borgere til at deltage i et informationsmøde om kommunalpolitik. Mødet finder sted tirsdag den 2. september fra kl. 19.00 til 21.00 i Byrådssalen på Skive Rådhus.
Mødet henvender sig til dem, som overvejer at stille op til kommunalvalget den 18. november 2025. Deltagere vil få indsigt i kommunens arbejde og få erfaringer fra nuværende byrådsmedlemmer. Tilmelding er nødvendig inden mandag den 25. august ved at kontakte perw@skivekommune.dk.