Ledelse af rengøringsteamet på Skive Kaserne i en dynamisk og serviceminded rolle

dato

Serviceleder til rengøringen på Skive Kaserne.

Har du lyst til at hjælpe medarbejdere og gæster på Skive Kaserne?
Er du serviceminded og god til at gøre rent, så er du måske vores nye serviceleder

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, med medarbejdere i hele landet. Vi har 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.

Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt på Skive Kaserne og underlagte enheder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.

Om stillingen

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø. Vi tror på, at et godt team er nøglen til fremskridt, og vi arbejder aktivt på at skabe en god atmosfære, hvor alle kan trives og arbejde i balance.

Hos os vil du blive en del af et team, der værdsætter din indsats og anerkender dine bidrag. Vi tilbyder en positiv og respektfuld arbejdskultur, hvor du vil have mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. For os er det vigtigt, at skabe en arbejdsplads, hvor du kan trives og være motiveret, så du leverer dit bedste hver dag.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • At lede og motivere egne medarbejderne.
  • At være samtaleleder og følge op på indhold af samtaler, herunder Fokus, (Nyløn) ansættelser, sygefravær og de svære samtaler m.m.
  • At sikre budgetansvarlighed i forhold til eget timeforbrug.
  • At varetage opgaver effektivt og professionelt, både baseret på kundeønsker og hurtige omstillinger med henblik på løsninger
  • At planlægge og koordinere udførelse af den daglige rengøring.
  • At sørge for introduktion og instruktion af nye medarbejdere til rengøringsområdet herunder anvendelse af rengøringsmidler, arbejdsmetoder, ergonomi, arbejdsmiljø og rengøringskvalitet.
  • At være synlig over for dit team og brugerne.
  • At sikre en høj målrettet rengøringskvalitet i forhold til de daglige brugere, som du har en tæt daglig kontakt med.
  • At udføre og tilrettelægge professionel rengøring i forskellige lokaletyper.
  • At bestille rengøringsmidler, maskiner og udstyr, vaskeriservice mv.
  • At gennemføre kvalitetskontroller i forhold til DS/INSTA 800, med efterfølgende dialog med dine medarbejdere.
  • Løbende at indrapportere til din nærmeste leder omkring bl.a. medarbejderforhold, udviklingsinitiativer, uddannelse.
Du bliver leder af et team på 17 dygtige medarbejdere på Skive Kaserne og Beredskabsstyrelsen i Thisted, hvor det gode samarbejde vægtes højt. Derudover vil du skulle indgå i den daglige rengøringsservice efter behov.

Om dig:

Vi søger først og fremmest en god kollega, der kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø og samarbejde med kollegerne i rengøringsteamet i en travl hverdag. Du er en person, der er villig til at assistere andre og dele din viden og erfaring inden for rengøring. Du er åben, og er motiveret af dit arbejde og interesserer dig for hvordan andre har det.

Som serviceleder er det vigtigt, at du har erfaring med at se detaljer og har evnen til at levere god service og god rengøring. Du er en imødekommende og ansvarsbevidst person, der kan arbejde på et højt fagligt niveau og er effektiv med et godt overblik.

Som serviceleder vil du have kontakt med vores brugere og besøgende, så det er vigtigt, at du er serviceminded og imødekommende. Du skal kunne kommunikere klart og høfligt på dansk og være i stand til at håndtere eventuelle spørgsmål eller anmodninger fra vores kunder og kan også håndtere henvendelser på engelsk.

Du skal være organiseret og kunne tilpasse dig ændrede omstændigheder, eller ekstraopgaver, der kan opstå i en travl hverdag. Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og lægger gerne ekstra energi i, at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Det er essentielt, at du kan tilpasse dig skiftende krav og situationer.

Det er et krav, at du har kørekort B.

Det er et krav at du deltager i din egen videreuddannelse.

Derudover har du:

  • Dokumenteret erfaring med ledelse og relevant erfaring med rengøring
  • Du trives i en virksomhed, hvor to dage ikke er ens.
  • Du sætter en ære i, at aftaler overholdes.
  • Du er en holdspiller.
  • Du har overenskomstmæssig forståelse, og er vant til at udarbejde arbejdsplaner og forestå daglig koordinering.
Dine kollegaer værdsætter dig for din konstruktive dialog. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt. Du er serviceminded, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Skive Kaserne

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for etablissementspartnerelement Skive Bente Zabel på 2541 5344 eller driftsleder Lene Have Svendsen på telefon 4138 3248.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521

Ansøgningsfristen er den. 28. august 2025, samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Skive Kaserne, Sdr. Boulevard, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8f51dccd-65ee-4523-b52f-a98ee3c53b30

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet