I Danmark ser det disse dage ud til at indsamlingslysten oplever en stigning. Også i Skive er der øget interesse for at melde sig som dør-til-dør indsamler hos Folkekirkens Nødhjælp. Der er her især stor fokus på Ukraine-krigen.
Søndag d. 13. marts er dagen, hvor et væld af danskere stemmer dørklokker. Her samler de frivillige nemlig ind til humanitære formål – blandt andet til nødlidende i Ukraine. I Resen sogn i Skive opleves der også stor interesse for at gøre en forskel.
”Der er i hvert fald flere end for tre år siden,” udtaler næstformand og indsamlingsleder for Resen sogn Line Steffensen til Skive Folkeblad.
På landsplan opleves der en stigning på 70% i antallet af indsamlere. Dette sker blandt andet på baggrund af Ruslands invasion i Ukraine
Indsamling til Ukraine og til klima
Det er dog ikke kun indsamling til humanitært arbejde i Ukraine, der bliver samlet ind til. Der foregår mange ting rundt omkring i verden disse dage, der kræver særlig indsats for bedre bemidlede og ikke mindst fredelige nationer.
Indsamlingen fra Folkekirkens nødhjælp er således delt i to spor. Her samles der ind til krigsramte familier i Ukraine og andre humanitære katastrofer, men også til verdens udsatte som følge af klimakrisen.
Har du ikke allerede meldt dig som indsamler, så kan du altså også gøre en forskel ved at give en donation søndag d. 13. marts, når et stort team af frivillige stemmer dørklokker.