Ind­flyt­nings­klar familievilla i dejligt kvarter

Foto: EDC Skive.
dato

Gefionsvej 8 i Skive præsenterer sig som en familievenlig villa i det eftertragtede Glattrup-kvarter, nu til salg hos EDC Skive. Denne charmerende bolig på 165 m² harmonerer moderne komfort med en gennemtænkt planløsning i et roligt villakvarter med sikre stisystemer. Indbydende både inde og ude – klar til at danne ramme om nye familieminder.

Adresse: Gefionsvej 8 7800 Skive
Pris: 2.575.000

Se boligen her

Velkommen til Gefionsvej 8 – en skønt beliggende og særdeles velholdt villa i det attraktive Glattrup-kvarter i Skive. Her får i en flot stilfuldt renoveret bolig på 165 m² med plads til hele familien, moderne komfort og en gennemtænkt planløsning – alt sammen i et roligt og børnevenligt villakvarter med sikre stisystemer til skole, dag­in­sti­tu­tio­ner og indkøb.

Boligen er opført i 1988 og tilbygget i 2001, og fremstår i dag gennemført og harmonisk med røde mur­stens­fa­ca­der, hvide træ/alu-vinduer fra 2018 og solidt tag i betontagsten. Den kommende tilslutning til fjernvarme er allerede planlagt og forventes etableret snarest.

Ved ankomst mødes I af en flot nyanlagt indkørsel med flisebelægning, der fører til en carport i særklasse – med tilhørende aktivitetsrum, værksted og skur. Aktivitetsrum og værksted er udstyret med epoxygulv, Trold­tekt­lof­ter og luft-til-luft varmepumpe – perfekte rammer til hobby, leg eller kreative sysler.

Indendørs byder boligen på en stilfuld entre og bryggers med 60x60 grå klinker, va­ske­fa­ci­li­te­ter og god skabsplads. Herfra træder I direkte ind i det store og indbydende køkken/alrum, som danner hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenet er funktionelt og moderne med hvide elementer og mørk bordplade, og alrummet byder på særdeles god spiseplads og adgang til fire lyse værelser samt et smagfuldt renoveret badeværelse med bruseniche – alt sammen med gennemgående klinkegulv.

Via dobbelte franske døre træder I ind i den lyse og rummelige stue, hvor loftet er ført til kip og store vinduespartier skaber en skøn rumfornemmelse. Herfra er der direkte udgang til den sydvendte have.

I boligens nordlige ende findes en for­æl­dre­af­de­ling med stort soveværelse, skabsvæg og adgang til eget badeværelse i pæn, original stand – udstyret med dobbelt vask, skabs­ar­ran­ge­ment og bruseniche.

Lofterne i hele boligen er Troldtekt med indbyggede spots i køkken/alrum, stue, badeværelser og entre. Værelser og stue har flotte plankegulve, som fuldender det moderne og indbydende udtryk.

Udendørs er haven anlagt som en lille grøn oase med græsplæne, flot træterrasse og hyggelig gårdhave, hvor man kan nyde solen både mod øst og syd. Haven er omgivet af nyt, ved­li­ge­hol­del­ses­frit hegn og hække i skel.

Her får i en veldisponeret og lækkert renoveret villa, hvor intet er overladt til til­fæl­dig­he­der­ne – alt er udført solidt og gedigent. En fantastisk bolig, som skal opleves!

Boligens areal: 165m2
Værelser: 5
Grundareal: 684m2
Ejerudgift pr. måned: 1.851kr.

Klar til at få et nærmere kig? Book en fremvisning lige her.

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket

Seneste på facebook