Her er vinderne af Skive Kommunes priser ved Skive Business Awards

Foto: Skive Kommune.
dato

Skive Kommune uddelte torsdag d. 25. januar 2024 tre priser ved Skive Business Awards. Priserne var CSR-prisen, prisen for årets virksomhedsmentor og RENT LIV prisen, som gik til engagerede virksomheder og medarbejdere.

Årets virksomhedsmentor blev Karl Erik Koldkur Pedersen fra Dan-Element, der blev anerkendt for sit arbejde med fleksjobbere. Han er kendt for at være en god læremester og menneskekender, der sørger for, at alle har det godt på arbejdspladsen.

RENT LIV prisen gik til DEIF, der har udvist et bemærkelsesværdigt engagement i bæredygtig omstilling. Med deres nye brand identity "Improve tomorrow" har de sendt et stærkt signal om at levere verdens bedste og mest pålidelige energistyringsløsninger til en bæredygtig fremtid.

CSR-prisen gik til Salling Entreprenørfirma, der har gjort en særlig indsats på beskæftigelsesområdet. De har løftet et socialt ansvar og har fokus på at se ressourcer fremfor begrænsninger ved borgerne.

Efter prisuddelingen blev der fejret i KCS.


https://skive.dk/nyheder/stabe-hr-og-kommunikation/her-er-vinderne-af-skive-kommunes-priser-ved-skive-business-awards/
Kilde: Skive Kommune

Seneste på facebook