Henning Stærk - Gratis koncert på rådhustorvet den 14. juni

Henning Stærk. Foto: Fmk.nu
dato

Henning Stærk indspillede sin første single i 1967 og er om nogen her i landet garant for god, gammeldags rock’n roll, der leveres 100% autentisk, af et band der kender métieren.
 
I 2023 udgav Stærk sit foreløbig sidste album, man kan formode det ikke er den sidste. ”Lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af”, siger Henning Stærk.
 
Koncerten er en del af Skiveegnens Kulturuge, den er arrangeret af Kulturelt Samråd Skive og kan opleves ganske gratis på Kulturtorv, som er på det gamle rådhustorv.
 
Glæd jer til en aften, hvor vi under åben himmel får en smagsprøve på dansk rockhistorie i levende live.
 
Alsidigt program fredag på Kulturtorv:
Det bliver en dag med masser af musik på det gamle rådhustorv denne fredag, hvor Skive Handel også holder Open By Night. 
 
13.00 -15.00 Bobo moreno & Four Jazz
14.15 - 17.15 Postorkesteret spiller op til Skive Dans
18.15 - 19.00 Astrid Cordes
20.00 - 21.30 Henning Stærk
Kilde: Kulturelt Samråd Skive
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.