Skive Bibliotek byder velkommen til en artist talk og bogsignering med fotograf Helga Theilgaard, der vender tilbage til sin hjemegn med fotobogen "Hjemstavn". Arrangementet finder sted fredag den 14. august kl. 14.30-16.30.
"Hjemstavn" er et personligt portræt af Limfjorden og de mennesker, der lever ved den, og er udgivet i anledning af Skive Købstads 700-års jubilæum. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage, men billetter skal bestilles på forhånd.
Kilde: Skive Bibliotek