Gå ikke glip af disse 3 koncerter i Skive Anlæg

Foto: Skive Garden
Profilbillede
dato

Skive byder på en masse dejlig musik hen over sommeren. Her præsenterer vi tre koncerter i Skive Anlæg, som du ikke vil gå glip af.

1. Skive Garden

På søndag den 27. juni kl. 14.00 giver Skive Garden koncert på Eventyrscenen i Skive Anlæg. De starter med en march gennem anlægget og går derefter på scenen. Tag børn og børnebørn under armen og nyd en hyggelig koncert med flotte uniformer og musik for alle.

2. Four Jazz + Ebbe Ringblom

Søndag den 4. juli kl. 14.00 giver Four Jazz koncert i anlægget. De har inviteret trombonisten Ebbe Ringblom med og vil byde på swingende musik og et spændende repertoire. Tag en party-stol og din bedste jazz-makker under armen til en hyggelig koncert, hvor I både kan høre jazz-klassikere, bossa novas og kendte evergreens.

3. Mølleorkesteret

Søndag den 29. august kl. 14.00 spiller Mølleorkesteret op til liv og glade dage i Skive Anlæg. Pak et tæppe og en picnickurv og slå dig ned i det grønne med familie og venner til en hyggelig eftermiddag i anlægget.

Kilde: Skiveportalen