Erhvervspartner Fjordland har en faglig bred palette af kompetente rådgivere, der beskæftiger sig med en række emner indenfor erhvervslivet, som på én eller anden vis kan udfordre langt de fleste selvstændige og virksomhedsejere.
"Vores kompetencefelt berører faktisk samtlige emner indenfor revision og økonomi. Vi har blandt andet specialister indenfor skatterådgivning, samt rådgivning og vejledning i forbindelse med etablering af virksomhed i al almindelighed, og tilmed stor erfaring i at etablere selskaber. Vores kompetencer rækker også ud over revision og økonomi, da vi har jurister ansat som tager sig af erhvervs- og familiejura, handel af ejendom og meget andet", fortæller revisor og skatteekspert, Claus Sørensen
“Vi adskiller os fra det almindelige revisionskontor ved at tilbyde vores kunder ‘det hele’ under samme tag”, konstaterer Claus Sørensen og tilføjer samtidigt, at en stor styrke hos Erhvervspartner Fjordland netop er, at her ydes en ‘360° rådgivning’, hvor man kommer hele vejen rundt om virksomheden.
Foto: Privat// Det har været vigtigt for bestyrelsen i Erhvervspartner Fjordland at sikre en stærk organisation, der også fremadrettet kan skabe værdi for sine kunder. Her tilbydes og ydes en '360° rådgivning' - med 'det hele' under samme tag.
En voksende andel af virksomheder og kunder fra alle grene af erhvervslivet
Erhvervspartner Fjordland har til huse på Resenvej 85 - tæt på hovedvej A26 i nordgående retning - og virksomheden har, til trods for geografisk tætplacerede konkurrenter, et godt og solidt kundesegment.
“Vi har rigtig meget fokus på, hvilke nye erhverv der dukker op i vores område - og vi henvender os til dem med tilbuddet om, at de hos Erhvervspartner Fjordland kan hente al nødvendig rådgivning i forbindelse med udarbejdelse eller gennemgang af ansættelseskontrakter, økonomisk og juridisk sparring, samt skatterelaterede spørgsmål”, fortæller afdelingslederen for Erhvervspartner Fjordland, Dan B. Andersen.
Erhvervspartner Fjordland er et revisionsfirma, hvor man, blandt de 80 ansatte i Skive, finder professionelle og dygtige rådgivere, eksperter indenfor skattedelen, en juridisk afdeling, der gennemgår kontrakter og administrative opgaver af forskellige karakterer, samt rådgivere, der er specialister i socialjura, til at varetage emner såsom barsels- og sygedagpenge.
Private kunder, der som oftest henvender sig med de juridiske dele i forbindelse med dødsbo, udarbejdelse af testamenter, særeje og lignende, har nøjagtigt de samme muligheder for personlig og professionel rådgivning.
Foto: Privat // Det kan være svært at holde styr på de mange regler - både som privat person, men også selvstændige erhvervsfolk i små og større virksomheder. En enkelt fodfejl kan få store økonomiske omkostninger.
Revison og rådgivning uden at fastlåse sig på tal
Kundesegmentet tæller altså både privatpersoner, men også små, mindre og mellemstore virksomheder. Murer-, tømrer- og snedkerfirmaer, vinduespudsere, frisører, catering og alt der imellem.
“Erhvervspartner Fjordland er rådgivning i øjenhøjde. Vi slår os på emner som moms og bogføring, iværksætteri og det administrative ‘set up’ i forbindelse med opstart af virksomhed. Og vi vil gøre en forskel for vores kunder”, understreger Dan, der afslutningsvis tilføjer, at man som kunde altid er sikret den samme konsulent fra start til slut:
“Vi danner et sikkert og fortroligt indblik i hver enkelt sag - både indenfor private anliggender og erhverv. Det er vores kunders garanti for den mest optimale sparring”.
Foto: Privat // Hos Erhvervspartner Fjordland i Skive har man fokus på at skabe værdi for sine kunder.
Brug for skatterådgivning?
Arbejdsrelateret konflikthåndtering og løsning af interne problemer?
Juridisk vejledning i forbindelse med iværksættelse af egen virksomhed?
Kontakt en medarbejder hos Erhvervspartner Fjordland - her findes dén hjælp, du behøver.