Tirsdag den 23. november kan du se med, når der bliver livestreamet et spændende foredrag fra Århus Universitet om salt i biografen Cinema4.
Foredraget hedder ”Vores cellers saltbalance og handler om, hvorfor vi mennesker er så glade for salt. Og hvorfor salt er så vigtig for vores eksistens.
Det er lektor i molekylærbiologi Hanne Poulsen, der holder foredraget, og hun vil gå ind i emnet salt og anskue det fra forskellige synsvinkler.
Salt er noget af det, vi mennesker spiser mest af, og det er nemt for os at skaffe og koster ikke meget i supermarkeder. Mange af os spiser det, fordi det gør noget godt for vores mad. Men det er faktisk også ret vigtigt for vores kroppe, så de kan fungere optimalt.
Det kan du høre meget mere om til foredraget, der er en del af en serie af foredrag, som tager fat i naturvidenskaben og formidler den for folk, så det er til at forstå og forholde sig til.
Foredraget starter kl. 18:50, og varer i godt to timer med en lille pause i midten. Du kan bestille billetter til foredraget her.