Foredrag: Forbered dig godt til, at du bliver ældre

Profilbillede
dato

På Skive Bibliotek kan du med udgangspunkt i bogen ”Kvinde kend din karat” tage til et foredrag med fokus på, hvordan du bedst forbereder dig på at få en god og spændende tredje alder.

Der kan være mange følelser, usikkerhed og forvirring forbundet med det at blive ældre, og bogen ”Kvinde kend din karat” dykker ned i alt det og sætter ord på de udfordringer, kvinder står overfor, når de når den tredje alder.

Bogen henvender sig til kvinder i 50+ alderen, og det vil foredraget formentlig også gøre – eller til dem, der nærmer sig. Her vil den ene de to forfatter bag bogen, Jytte Lund Larsen, fortælle om sit og Bodil Johanne Jørgensens arbejde med deres fælles bog.

Begge har tidligere skrevet bøger, og nu har de lavet denne sammen for at sætte fokus på et emne, de selv kender en hel del til. De har nemlig selv nået en vis alder, og udfordringer og tanker om dette tidspunkt i livet, deler de nu ud af.

Der vil blive læst op undervejs i foredraget samt fortalt og videregivet gode råd, der skal gøre livet som ældre bedre. Det handler om selv at tage aktion på tingene og planlægge, hvordan man gerne vil have en hverdag med mening og indhold. 

Der bliver talt om, hvad det gode liv er, at alle er forskellige, og om identitet og meget mere. Det koster 50 kroner at være med og der er kaffe/the og kage inkluderet. Det er fra klokken 14.00 til 16.00 den 23. november på Hovedbiblioteket, og du skal bestille billetter via hjemmesiden på www.skivebibliotek.dk 

Kilde: Skive Bibliotek

Seneste på facebook