Drømmer I om en tryg landsbytilværelse med naturen som nærmeste nabo, er Hald det ideelle valg. Her udbyder Nybolig Skive en rummelig 60’er-villa, der både har skov og åbne marker som nabo. Med to stuer, mulighed for et tredje værelse, en anvendelig kælder samt en skøn, hævet træterrasse, byder boligen på gode rammer for børnefamilien, det modne par eller førstegangskøberne. Let adgang til Skive og Viborg skaber perfekte rammer for et drømmehjem.
Adresse: Ørslevklostervej 149, Hald
7840 Højslev
Pris: 565.000

Ønsker I jer en tilværelse i rammerne af det trygge landsbysamfund med naturen som en af jeres nærmeste naboer?
Så vil boligjagten lande perfekt i den lille landsby Hald, hvor vi netop nu udbyder en klassisk gulstensvilla med skoven i baghaven og åbne marker til den anden side. I overtager en 60’er-villa med bl.a. luft til luft-varmepumpe og nyere tag fra 2010. Der er carport bagerst på grunden, og dertil får I en herlig, grøn have med åbne vidder til flere sider. Der er altså luft omkring jer og højt til himlen, hvilket I vil nyde, når I sætter jer til rette på den dejlige, hævede træterrasse, der placerer sig i private omgivelser bag huset.

Husets modsatte ende er derimod dedikeret til samværet, for her ligger spisekøkkenet samt to stuemiljøer, hvoraf den ene stue nemt kan forvandles til et tredje værelse, hvis I ønsker; og måske I også vil indfri drømmen om et åbent køkken-alrum? I kan sætte jeres eget præg på boligen, men fra dag ét nyde synet af den skønne udsigt over markerne fra den sydvendte stue.

Kalder bylivet, har I også kun 25 minutter til Viborg og mindre end 20 minutter til Skive.
Boligens areal: 117m2
Værelser: 2
Grundareal: 676m2
Ejerudgift pr. måned: 821kr.
Mandag - Torsdag: 09.00 - 16.30
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Efter aftale