Fredag den 14. november kl. 19.30 får musikhungrende gæster muligheden for at opleve Fie Eike live på Skive Kunstmuseum. Koncerten er en ekstra forestilling og allerede nu er halvdelen af billetterne solgt.
Publikum kan se frem til en musikalsk rejse ind i vandets og havets natur, når Fie Eike fremfører både sange og instrumentale kompositioner fra hendes roste debutalbum "Water." Med stærk vokal, klaver og naturinspirerede lydoptagelser vil Eike, sammen med percussionist Ian Brodersen, skabe en stemning af skønhed og dybde. Billetter kan købes på museets hjemmeside.