Det bliver en cool sommer i Skive

Profilbillede
dato

I skolernes sommerferie afholder Ungdomsskolen Skive og Skive Kommune Cool sommer på Skiveegnen, så du kan holde en sjov og aktiv ferie med familien.

Arrangørerne har lavet et spændende program, der er spækket med gratis aktiviteter for hele familien. Der sker noget nyt hver dag, når Ungdomsklubber inviterer til sjove sommeraktiviteter, og lokale foreninger afholder events og træning for alle.

Træning og ture

Programmet er fyldt med en masse forskellig træning og ture. I kan for eksempel tage på en fem kilometers gåtur med Jytte langs Skive Havn, en tur i Fårup Sommerland for de unge eller til familieyoga eller naturtræning på Strandtangen. 

Kreativitet og leg

Hvis I er mere til fordybelse og leg, er der også en masse kreative aktiviteter at give sig i kast med. I kan for eksempel tage til rollespil eller til middag med fjordens dyr. I kan også melde jer til Disc Golf eller tage en guidet tur på el-løbehjul.

Mulighederne er mange, og der er sørget for noget til hele familien, så nu er det bare at give jer i kast med en masse sjove sommeraktiviteter.

Se det fulde program her.

I kan også følge #coolsommer på Skiveportalens Facebookside.

Kilde: Skiveportalen

Seneste på facebook